Billige dæk

Som du nok har opdaget, så er dæk ikke det billigste i verden. Faktisk kan det hurtigt løbe op i adskillige tusinde kr at købe nye dæk til hele bilen, men heldigvis behøver det ikke være sådan. Hvis du er interesseret i at spare penge, så findes der faktisk et par spændende og billige alternativer til nye dæk.

Først og fremmest findes der de parallelimporterede dæk, dvs. dæk der er importeret uden om den normale importør af dækmærket. Normalt er der ingen forskel på almindelige, nye dæk og parallelimporterede dæk, men for en god ordens skyld bør du alligevel sikre dig de er E-mærket (en del af dækkoderne). Hvis dækkene ikke er E-mærket, så risikerer du at de ikke er beregnet til det danske klima og derfor er farlige at køre rundt på.

Du kan også se om du kan finde dæk der er mærket med dækkoden DA. DA står for Defective Apperance, hvilket betyder at dækket har skønhedspletter. Dækkene fungerer med andre præcis som alle andre dæk af samme type – eneste forskel er nogle kosmetiske skader der reelt set intet betyder.

Endelig findes der de regummierede dæk, dvs. dæk der har fået monteret en ny slidbane og derved et nyt dækmønster. Regummierede dæk kan være rigtigt gode, men du skal huske at sikre dig, at regummieringen sidder ordentligt fast (typisk ved at dækkene overholder standarden DS 2168).