Sommerdæk er en bestemt type dæk der er bedst egnet til kørsel om sommeren og når det ellers er varmt i vejret.

Sommerdæk er lavet af en hårdere type gummi end vinterdæk, så de slides ikke så hurtigt. Det er derfor en god ide at skifte vinterdækkene ud med sommerdæk så snart det er muligt, så du undgår mest muligt dækslid og derved får dækkene til at holde så længe som muligt. Typisk siger man, at vinterdækkene skal udskiftes med sommerdæk når det er over 5 grader varmt.

Når du skifter fra vinterdæk til sommerdæk, så er det en god ide at huske hvor vinterdækkene var monteret på bilen. På den måde kan du montere dem samme sted næst år, hvilket er vigtigt for bilens balance. Det samme gælder selvfølgelig den anden vej rundt, når du skifter fra sommerdæk til vinterdæk.

Vinterdæk er en bestemt type dæk der er beregnet til brug i koldt vejr og på glatte veje. Typisk er de mærket med dækkoden M+S (Mud and Snow).

Det er vigtigt du kun bruger dine vinterdæk om vinteren, da de er lavet af en blødere type gummi end sommerdæk og derfor slides hurtigere end nødvendigt i varmere vejr. Normalt siger man, at vinterdækkene skal af når det bliver over 5 grader varmt.

Et slidt vinterdæk er ligeså farligt som ethvert andet slidt dæk, så det kan ikke gentages for tit hvor vigtigt det er at skifte dæk i tide.

Udover almindelige vinterdæk, så findes der vinterdæk med pigge og selvfølgelig snekæder. Vinterdæk med pigge og snekæder er dog kun tilladt i bestemte perioder på året her i Danmark og desuden skal du være sikker på du ikke ødelægger vejene hvis du bruger den slags.

Et alternativ til vinterdæk er helårsdæk, hvilket er standard på næsten alle nye biler der sælges i Danmark. De er faktisk også ganske glimrende til langt det meste, men hvis det bliver rigtigt koldt og glat, så bør du alligevel udskifte dem med rigtige vinterdæk.

På ethvert dæk er der en serie koder der beskriver dækkets type og karakteristika. Desværre er ikke alle koderne lige til at gennemskue, så her er en gennemgang af dem fra ende til anden:

• Først angives dæktypen, dvs. hvilken type bil dækket er beregnet til. De fleste af os skal bruge dæk af typen P, da det betyder dækket er beregnet til personbiler.
• Dernæst angives dækkets bredde i millimeter.
• Dækket højde/bredde forhold. Hvis der fx. står 70, så betyder det at dækkets højde er 70% af dækkets bredde.
• Efter bredden og højde/bredde forholdet angives dækkets opbygning. Opbygningen kan fx. være R (radial), hvilket betyder at dækkets trådlag købert radialt. Opbygningen kan også være B (bias), hvilket betyder dækkets trådlag løber diagonalt på tværs af dækket.
• Herefter kommer hjuldiameteren, dvs. hjulets diameter i tommer.
• Så kommer der en belastningsangivelse, dvs. dækkets maksimale belastning angivet som belastningsindex ved korrekt dæktryk.
• Derefter kommer hastighedsangivelsen, dvs. dækkets maksimale hastighed angivet som hastighedskode.
• Til sidst kommer betegnelserne DOT og UTQG der angiver at dækket overholder diverse amerikanske sikkerhedskrav og kvalitetskrav.

Udover disse standard dækkoder, så kan der også være et par andre koder at finde på dækkets sider:

• Et stort E og et tal i en cirkel angiver at dækket er E-mærket (EU godkendt) og hvor i EU godkendelsen er sket. E-mærket er ret vigtigt, da det er din garanti for at dækket er brugbart i det hårde danske klima.
• En stor pil der angiver hvilken vej dækket er bedst egnet til at dreje rundt (dvs. at dækkets dækmønster er retningsbestemt). Hvis der en sådan pil, så skal du huske at montere dækket i den rigtige retning for at det ikke går udover køreegenskaber og sikkerhed.
• M+S (Mud and Snow), dvs. at dækket er et vinterdæk.

Alle dæk er udstyret med en serie dækkoder der angiver forskellige ting om dækket. En af disse koder er belastningsindexet der angiver dækkets maksimale belastning, dvs. hvor mange kg det maksimalt må bære (ved korrekt dæktryk).

Alle dæk er udstyret med en serie dækkoder der angiver forskellige ting om dækket. En af disse koder er hastighedskoden der angiver hvor hurtigt et dæk er beregnet til at måtte køre. Hvis du kører hurtigere end dækket er beregnet til, så kan du i yderste fald risikere at det eksploderer.

Lovgivningen i Danmark siger at hastighedskoden på dine dæk skal matche bilens topfart og ikke kun den hastighed du forventer at køre med. Du kan derfor ikke nøjes med at købe dæk der er beregnet til højeste tilladte hastighed på motorvejen – du skal købe dæk der er beregnet til din bil eller motorcykels højeste tilladte hastighed (typsik S, T eller bedre dæk).

Som du nok har opdaget, så er dæk ikke det billigste i verden. Faktisk kan det hurtigt løbe op i adskillige tusinde kr at købe nye dæk til hele bilen, men heldigvis behøver det ikke være sådan. Hvis du er interesseret i at spare penge, så findes der faktisk et par spændende og billige alternativer til nye dæk.

Først og fremmest findes der de parallelimporterede dæk, dvs. dæk der er importeret uden om den normale importør af dækmærket. Normalt er der ingen forskel på almindelige, nye dæk og parallelimporterede dæk, men for en god ordens skyld bør du alligevel sikre dig de er E-mærket (en del af dækkoderne). Hvis dækkene ikke er E-mærket, så risikerer du at de ikke er beregnet til det danske klima og derfor er farlige at køre rundt på.

Du kan også se om du kan finde dæk der er mærket med dækkoden DA. DA står for Defective Apperance, hvilket betyder at dækket har skønhedspletter. Dækkene fungerer med andre præcis som alle andre dæk af samme type – eneste forskel er nogle kosmetiske skader der reelt set intet betyder.

Endelig findes der de regummierede dæk, dvs. dæk der har fået monteret en ny slidbane og derved et nyt dækmønster. Regummierede dæk kan være rigtigt gode, men du skal huske at sikre dig, at regummieringen sidder ordentligt fast (typisk ved at dækkene overholder standarden DS 2168).

Det er vigtigt at alle dækkene på din bil eller motorcykel har det korrekte dæktryk. Hvis dæktrykket ikke er korrekt, så forringes køreegenskaberne og derved din sikkerhed i trafikken. I yderst fald kan du også risikere at dækket eksploderer hvis dæktrykket ikke er korrekt.

Et forkert (for lavt) dæktryk kan også øge din bil eller motorcykels brændstofforbrug, da dækkontakten til vejen øges. En øget dækkontakt gør også at dækket slides hurtigere end nødvendigt. Kun i tilfælde af egentlig terrænkørsel kan et for lavt dæktryk være en fordel, da vejgrebet naturligvis bliver bedre pga. den øgede kontakt til vejen.

Dæktryk opgives normalt i enten bar, psi eller kpa enheder. Jeg har derfor lavet en tabel, så du hurtigt kan regne om mellem de forskellige enheder.

I instruktionsbogen kan du normalt se hvilket dæktryk der er det korrekt for din bil eller motorcykel.

De fleste dæk er udstyret med et dækmønster, så de har et ordentligt vejgreb (af hensyn til sikkerheden). Faktisk dæk uden dækmønster så farlige til almindelig kørsel, at det kun er dæk til racerbiler og lignende der er uden dækmønster.

Når du kører i vådt føre, så samler der sig regnvand under hjulene. Dette regnvand skal væk, så du ikke risikerer at komme til at køre på et lag vand (aquaplanning) og derved miste end stor del af vejgrebet. Vandet kommer væk ved at dækmønsteret presser det ud, så hvis du ikke har noget dækmønster, så er risikoen for aquaplanning meget større end den behøver være.

Aquaplanning kan dog aldrig undgåes helt, så du bør altid sætte farten ned når føret er vådt eller når det regner.

Nye dæk har et dækmønster med en vis tykkelse, men efterhånden som tiden går så bliver mønsteret slidt længere og længere ned. Når mønsteret er godt slidt, så begynder dækkene at blive farlige og de skal derfor skiftes ud med nye dæk.

Dansk lovgivning siger at dækmønsteret skal have en mindstedybde på mindst 1,6 mm og at denne dybde skal kunne findes på mindst 75% af dækkets overflade. Men det er hvad lovgivningen siger. Personligt vil jeg overveje at skifte dæk før mønsterdybden når så langt ned, da sikkerheden allerede bliver påvirket ved en dybde på blot 3 mm (nye dæk har typisk en mønsterdybde på ca. 8 mm).

Afhængigt af hvilken type dæk du har købt, så kan der være nogle små slidindikatorer (også kaldet TWI – Tread Wear Indicator) i dækket. Disse slidindikatorer gør det let at se hvornår der skal skiftes dæk.

Når du køber nye dæk, så skal du huske at mange dækmønstre er mest egnet til kørsel i en bestemt retning. Det er derfor meget vigtigt, at du husker at montere dækkene den rigtige vej. Hvilken vej der er den rigtige kan se ved at kigge på pilen på dækkets side (en del af dækkoderne).

Her i Danmark er der stor forskel på sommer og vinter, så langt de fleste bilejere har både et sæt sommerdæk og et sæt vinterdæk til deres bil (uanset de fleste nye biler leveres med helårsdæk). De fleste har med andre ord altid et sæt dæk stående som de ikke bruger og som derfor skal opbevares korrekt.

Hvis dæk ikke bliver opbevaret korrekt, så forringes holdbarheden og yderst fald kan det blive nødvendigt at smide dækkene ud pga. korrosion.

Den bedste måde at opbevare dæk er et sted hvor det er mørkt, køligt og tørt. Det kan fx. være i en garage eller i kælderen. Dækkene skal dog ikke bare smides i et hjørne – i stedet skal de renses og tørres og derefter hænges op monteret på fælg. Hvis dette ikke er muligt, så kan du alternativt stable dem liggende.

Hvis du har mod på at opbevare nogle ekstra dæk, så kan du iøvrigt spare masser af penge på at købe sommerdæk om efteråret og vinterdæk om foråret. På de tidspunkter skal dækcentrene nemlig af med deres gamle lagre, hvilket betyder de ofte er frisk på en god handel.