På ethvert dæk er der en serie koder der beskriver dækkets type og karakteristika. Desværre er ikke alle koderne lige til at gennemskue, så her er en gennemgang af dem fra ende til anden:
- Først angives dæktypen, dvs. hvilken type bil dækket er beregnet til. De fleste af os skal bruge dæk af typen P, da det betyder dækket er beregnet til personbiler.
- Dernæst angives dækkets bredde i millimeter.
- Dækket højde/bredde forhold. Hvis der fx. står 70, så betyder det at dækkets højde er 70% af dækkets bredde.
- Efter bredden og højde/bredde forholdet angives dækkets opbygning. Opbygningen kan fx. være R (radial), hvilket betyder at dækkets trådlag købert radialt. Opbygningen kan også være B (bias), hvilket betyder dækkets trådlag løber diagonalt på tværs af dækket.
- Herefter kommer hjuldiameteren, dvs. hjulets diameter i tommer.
- Så kommer der en belastningsangivelse, dvs. dækkets maksimale belastning angivet som belastningsindex ved korrekt dæktryk.
- Derefter kommer hastighedsangivelsen, dvs. dækkets maksimale hastighed angivet som hastighedskode.
- Til sidst kommer betegnelserne DOT og UTQG der angiver at dækket overholder diverse amerikanske sikkerhedskrav og kvalitetskrav.
Udover disse standard dækkoder, så kan der også være et par andre koder at finde på dækkets sider:
- Et stort E og et tal i en cirkel angiver at dækket er E-mærket (EU godkendt) og hvor i EU godkendelsen er sket. E-mærket er ret vigtigt, da det er din garanti for at dækket er brugbart i det hårde danske klima.
- En stor pil der angiver hvilken vej dækket er bedst egnet til at dreje rundt (dvs. at dækkets dækmønster er retningsbestemt). Hvis der en sådan pil, så skal du huske at montere dækket i den rigtige retning for at det ikke går udover køreegenskaber og sikkerhed.
- M+S (Mud and Snow), dvs. at dækket er et vinterdæk.