Opbevaring af dæk

Her i Danmark er der stor forskel på sommer og vinter, så langt de fleste bilejere har både et sæt sommerdæk og et sæt vinterdæk til deres bil (uanset de fleste nye biler leveres med helårsdæk). De fleste har med andre ord altid et sæt dæk stående som de ikke bruger og som derfor skal opbevares korrekt.

Hvis dæk ikke bliver opbevaret korrekt, så forringes holdbarheden og yderst fald kan det blive nødvendigt at smide dækkene ud pga. korrosion.

Den bedste måde at opbevare dæk er et sted hvor det er mørkt, køligt og tørt. Det kan fx. være i en garage eller i kælderen. Dækkene skal dog ikke bare smides i et hjørne – i stedet skal de renses og tørres og derefter hænges op monteret på fælg. Hvis dette ikke er muligt, så kan du alternativt stable dem liggende.

Hvis du har mod på at opbevare nogle ekstra dæk, så kan du iøvrigt spare masser af penge på at købe sommerdæk om efteråret og vinterdæk om foråret. På de tidspunkter skal dækcentrene nemlig af med deres gamle lagre, hvilket betyder de ofte er frisk på en god handel.