Vinterdæk

Vinterdæk er en bestemt type dæk der er beregnet til brug i koldt vejr og på glatte veje. Typisk er de mærket med dækkoden M+S (Mud and Snow).

Det er vigtigt du kun bruger dine vinterdæk om vinteren, da de er lavet af en blødere type gummi end sommerdæk og derfor slides hurtigere end nødvendigt i varmere vejr. Normalt siger man, at vinterdækkene skal af når det bliver over 5 grader varmt.

Et slidt vinterdæk er ligeså farligt som ethvert andet slidt dæk, så det kan ikke gentages for tit hvor vigtigt det er at skifte dæk i tide.

Udover almindelige vinterdæk, så findes der vinterdæk med pigge og selvfølgelig snekæder. Vinterdæk med pigge og snekæder er dog kun tilladt i bestemte perioder på året her i Danmark og desuden skal du være sikker på du ikke ødelægger vejene hvis du bruger den slags.

Et alternativ til vinterdæk er helårsdæk, hvilket er standard på næsten alle nye biler der sælges i Danmark. De er faktisk også ganske glimrende til langt det meste, men hvis det bliver rigtigt koldt og glat, så bør du alligevel udskifte dem med rigtige vinterdæk.